For en måneds tid siden skrev vi et blogindlæg om det fine fiskerhus i Jyllinge, som vi fik til opgave at indrette med henblik på salg af huset. Nu her, én måned efter at der kom nye billeder på nettet, kan vi med glæde annoncere at fiskerhuset allerede er blevet solgt!
Hurra og skål for det
Et godt eksempel på hvad hyggelige stemning, appellerende indretning og ikke mindst de rigtige billeder, kan gøre for et salg.
Fiskerhuset havde været til salg i 631 dage, uden nogle fremvisninger de seneste 100 dage da vi mødtes med husets ejer og lagde en plan for projekt ”Upgrade af fiskerhus 2.0”. Planen bestod af flere steps, hvoraf vi fik til opgave at indrette hele huset og store dele haven.
En fantastisk opgave for Kristian og jeg! En opgave hvor vi fik lov til, at tænke helhed i indretningen med respekt for huset og des historie.
Her er et lille udsnit af de nye billeder af huset efter den nye indretning:
De nye ejere
Husets nye ejere havde tidligere set huset på nettet, men med de daværende billeder fangede huset ingen interesse. Først da de nye billeder kom på EDC’s hjemmeside bestilte parret en fremvisning og fra da af, gik det stærkt.
Et godt eksempel
De rigtige billeder gør altså hele forskellen ikke kun i tvprogrammer som ”I hus til halsen” og andre indretningsprogrammer – men også i virkeligheden!
Hvis du står overfor at skulle sælge dit hus (eller måske er du midt i det), er det måske værd at overveje hvorvidt dit hus er salgsklart?
Som fiskerhuset her, kan en investering i huset og husets indretningen betyde at salget fremskyndes, hvilket i sig selv kan være en reduktion i omkostninger eller en potentiel værdiforøgelse. Desuden kan et salgsklart hus med et hurtigt salg være med til at mindske et evt. afslag i pris.
Sidst men ikke mindst
er der bare at ønske et stort tillykke med salget af det fine fiskerhus i Jyllinge.
Hvis du vil læse mere om vores indretning af fiskerhuset så se tidligere blogopslag lige her.

