Crafted by MK bygger på ønsket om at skabe og udvikle dansk møbelkunst, hvor funktionalitet og skandinavisk design går hånd i hånd – og lysten til at skabe og udvikle nye løsninger, er den helt store drivkraft.

Bag Crafted by MK står process-ingeniørerne Maria Saabye og Kristian Mikkelsen. Sammen er vi kendt som ”ingeniørerne” fra sæson 4 af ”Nybyggerne” på TV2. Programmet har givet os mod på endnu en rejse, denne gang som selvstændige.

Indretning og specialbyggede møbler går i vores univers op i en højere enhed. Den mest funktionelle og originale indretningsløsning opnår du bedst ved personlige møbler der er tilpasset (og bygget) til lige præcis dit hjem.

Vi vil gerne inspirere og slå et slag for den funktionelle gennemtænkte løsning, som ikke kun ser godt ud, men som også løser konkrete udfordringer i hverdagen. Vi er drevet af tanken om multi-funktionalitet og skjulte funktioner, men aldrig på bekostning af æstetikken.

Her på vores hjemmeside kan I følge med i de mange forskellige projekter vi kaster os over. Du kan få et indblik i vores produktsortiment, vores forkærlighed for linoleum og du kan special designe dit nye møbel.

Tak fordi du læste med,

Bedste hilsner,
Maria & Kristian

Ansigterne-bag-Crafted-by-MK-Maria-Kristian